Elgjagt i Sverige

Elgjagten i oktober 2013 blev højdepunktet i min elg karriere.
På min niende elgjagt lykkedes det endeligt at få en elgtyr for, en elgtyr som var skudbar, en stor flot 12 takker kom forbi mit tårn på fjeldet, i en afstand af ca. 60 m. i let trav, oven i købet var den i følgeskab med en anden flot tyr som var en lille smule mindre, jeg afgav skud til den største tyr, som faldt tungt mod det mos belagte fjeld.
Efter et par minutter hvor jeg fik pulsen til at falde lidt til ro, fik jeg over radioen lov til at forlade tårnet og gå til elgen, da jeg kom hen til den spjættede den stadig lidt med benene og jeg gav den et fangstskud på halsen og dens liv ebbede ud.

Endelig var det lykkedes som jeg havde set frem til på otte tidligere elgjagter. Flere gange tidligere har jeg haft elgtyr for, men enten for tidligt, for sent, for risikabelt skud eller en for lille tyr. Det skal dog tilføjes, at jeg i 2011 var så heldig at kunne nedlægge 2 kalve på 2 forskellige dage. Dette var også gode oplevelser, men den store elgtyr er min til dato største jagtople velse. Jeg genkalder oplevelsen hver dag når jeg ser på det flotte trofæ på væggen i stuen.

Kaj Rye



Stilling Jagtforening | Teglgraven 1 | 8660 Skanderborg | Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. | Telefon 86 92 32 22

CookieModule